Musikalsk legestue

Musikalsk legestue i Harlev Kirke

Velkommen i fredage i musikkens og samværets tegn for dig og dit barn!

Musikalsk legestue starter 8. september og finder sted hver fredag i Harlev Kirke til og med 17. november. Der er pause i efterårsferien. Sæsonen sluttes af med en kravlegudstjeneste 28. november.

I musikalsk legestue skal vi synge, danse, klappe og rasle sammen til lyden af guitaren, klaveret og vores egne stemmer. De musikalske aktiviteter er henvendt til børn i alderen 1-3 år, men alle børn fra 0-5 år er meget velkomne. Bedsteforældre, søskende og dagplejere med flere børn er også meget velkomne. Det allervigtigste er, at vi får en hyggelig, sjov og nærværende musikalsk stund sammen.

Vi mødes i kirken og laver musik sammen den første times tid og derefter drikker vi kaffe og hygger os i konfirmandstuen. Kirken stiller kaffe/the og saftevand til rådighed. Det vil være en god idé at tage en madpakke med til børnene.

Musikalsk legestue ledes af musikpædagog Lotte Gilbert Langseth, som er uddannet musikpædagog fra musikkonservatoriet og i mange år har arbejdet med børn og musik - primært i musikskoleregi.

Praktisk information:

Sted: Harlev Kirke, Harlev Kirkevej 11, Gl. Harlev.

Tid: fredag kl. 9.30-11.30, kravlegudstjenesten er kl. 17 med efterfølgende fællesspisning

Ved spørgsmål kan Lotte Gilbert Langseth kontaktes på 2323 4474 eller mail@lottegilbert.dk