Du er her: 
onsdag04nov2020

Studiekreds i konfirmandstuen

onsdag04nov2020 kl. 19:00 - 20:30

Sognepræst Mads Juul Munch inviterer til studiekreds fire aftener i efteråret. Studiekredsen er åben for alle.

Vi læser ‘Jesus’ af Kasper Bro Larsen (Lektor ved teologi på Aarhus Universitet). Bogen er en del af serien ’Tænkepauser’. Ved læsningen af bogen bliver vi klogere på såvel den historiske Jesus som den mystiske. Fra gang til gang læser vi et antal sider, og skønt bogen er kort og let læselig, giver den dog mere end tilstrækkeligt fra sig til, at alle kan blive klogere.

Den første onsdag udleveres bogen til de tilmeldte, og der gives en introduktion til emnet og studiekredsen. Deltagelse er gratis, og bogen må efterfølgende beholdes.

Studiekredsen afsluttes med et foredrag d. 11 november kl. 19 i Konfirmandstuen ved lektor René Falkenberg fra Aarhus Universitet. Foredraget er for alle interesserede, og altså ikke kun studiekredsmedlemmer. René vil fortælle meget mere om den historiske Jesus og forskellige tilgange til emnet. Foredraget er ganske gratis og åbent for alle.

Studiekredsen vil finde sted på følgende datoer kl. 19.00-20.30: d. 21.10; d. 28.10; d. 4.11 og d. 11.11.

Tilmelding inden d. 1.10 til Mads Juul Munch, mjmu@km.dk

Præsten er vært ved lidt at drikke og tygge på.

Om bogen: Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

Konfirmandstuen