Framlev Kirke

Framlev kirke er egnens største landsbykirke. Den er i dag annekskirke til Harlev, men var tidligere hovedkirke i Framlev herred. Kirken er antagelig bygget i 1100-tallet og har efter al sandsynlighed haft en forgænger af træ: ved en restaurering i 1890 fandt man i korets nordvindue en VINDUESPLANKE af egetræ, der uden tvivl er et levn fra en tidligere stavkirke på stedet. Planken, der befinder sig på Nationalmuseet, er i sin tid blevet genan

vendt som vinduesomfatning i stenkirken. Også i andre af kirkens gamle korvinduer har man fundet rester af tilsvarende vinduesplanker 

– en af disse befinder sig i kirkesamlingen i Den gamle By i Århus.Kirken består af romansk skib og kor, opført af rå, kløvede marksten og frådsten, samt senmiddel-alderligt tårn og våbenhus. Korets østgavl prydes af tre store rundbuede blændarkader (ligesom oprindeligt også Harlev kirkes korgavl). Over den midterste en BILLEDKVADER af kridt forestillende Kristus, der knuser slangens hoved. En anden billedkvader ved korets sydøstlige hjørne viser muligvis to harer, der bærer et menneske på en stang.

TÅRNET med vejrhane over pyramidetaget rummer på første stokværk resterne af et gammelt tårnur.

Inde i kirken er der fundet spor af KALKMALERIER fra forskellige perioder. Fremdraget er det smukke romanske kalkmaleri af Maria med barnet på triumfvæggens nordre del. Billedet, hvoraf en del er dækket af pillen til det senere indmurede hvælv, er fra perioden 1150-1250.

DØBEFONTEN er en romansk løvefont af den klassiske type (Venggruppen) med modstillede dob-beltløver med fælles mandshoved. Dåbsfadet er af Nürnbergtype fra 1550-75. Fadet har i bunden en fremstilling af Mariæ bebudelse omgivet af springende hjorte og hunde. Dåbskanden er fra 1976. Over fonten hænger en FONTEHIMMEL fra 1663 med vingede kvindehermer med muslingeskal på issen. Fontehimlen har siden 1913 været deponeret på Nationalmuseet; men i forbindelse med kirkens re-staurering i 1986 lykkedes det at få den tilbage på sin gamle plads i kirken.

ALTERTAVLEN fra 1590 er en katekismustavle med baldakin med blå stjernehimmel (der går igen i alter- og brudetæpperne fra 1987). Hovedstykket havde oprindeligt fire ens hovedfelter med latinske indskrifter; men ved en restaurering i 1881 fjernedes de to midterste og blev erstattet af det nuværende lærredsmaleri af Vandringen til Emmaus (en kopi af A. Dorphs alterbillede i Emmauskirken i København, malet af P. A. Lyders, Århus). Alterbordet, der er dækket af et træpanel fra samme tid som tavlen, er kirkens oprindelige stenalter, muret i munkesten. I en niche heri fandt man i 1852 en smuk løveformet aquamanile fra 1350: en vandkande af bronze, som i katolsk tid blev anvendt ved præsternes rituelle håndtvætninger under messen. Den befinder sig på Nationalmuseet.

På altret står to store malmlysestager fra 1575-1600. Altersølvet er fra 1649. På en smuk sengotisk LÆSEPULT ligger et eksemplar af Christian den 4's Bibel fra 1633. Alterskranken med udsavede balustre og Frederik den 5's kronede spejlmonogram er fra o. 1750

Den smukt udskårne DEGNESTOL i egetræ, som står i i korets sydside, bærer Niels Clausen Skades våben. Han var biskop over Århus stift 1491-1520 og har skænket den imponerende stol til kirken. De forskellige løbe- og sædedegne har i tidens løb skåret deres navne i pultpladen, f.eks. Simon Petri Alrodivs (Simon Petersen fra Alrø) 1594 og Erasmus Severini (Rasmus Sørensen) 1601-08.

PRÆDIKESTOLEN med opgang og himmel fra 1602-04 er skåret af den samme Morten Snedker fra Skovby, som har lavet den mindre stol i Harlev. På postamentfelterne har den også samme indskrift som Harlevs (og Skovbys), nemlig Johs. 3,16: »Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den énbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv«. Storfelterne har billeder af Kristus, Johannes, Peter og Paulus, og feltet på sydvæggen bærer historikeren Arrild Huitfeldts navn og våben, »Rigens kanseller den Tid domprouist i aarhusen«. Muligvis har han bekostet prædikestolen.

Kirkens stolestader med trekantgavle er fra 1654.

ORGLET  er tegnet og bygget af orgelbygger Carsten Lund i 1980.Det har 12 stemmer fordelt på to manualer og pedal og har følgende disposition:Manual 1:    Principal 8', Gedakt 8', Octav 4', Nathorn 2', Mixtur IV, Ranket 8'Manual 2:    Rørfløjte 8', Gemshorn 4', Cornet III, Quint 11/3'Pedalværk:    Subbas 16', Fagot 16'Cymbelstjerne

I våbenhuset er ophængt to PRÆSTERÆKKETAVLER. Siden reformationen har der været 16 præster i embedet – måske en af de korteste præsterækker i landet.

Opstillet på hver side af våbenhusdøren findes to bemærkelsesværdige ROMANSKE GRAVSTEN fra o. 1150-1200. De lå tidligere på kirkegården og bærer begge latinske indskrifter. Den første viser to latinske kors, hvoraf den øverste bæres af et Gudslam (med det ene forben), og har indskriften (i et heksameter): Sub lapide isto req[u]iescit corpus caroli (Under denne sten hviler Karls legeme).Den anden sten har også to kors og mellem den en mandsskikkelse, der i hænderne holder henholdsvis et kors og en Paradislilje. Stenen har følgende indskrift: Dic, rogo, versicvlos, o lector, qvi legis istos ..ni(?) pie, da Magno gaudia, xpe [= Christe], tuo (Sig, beder jeg, o læser, som læser disse småvers, sig(?) fromt: giv, Kristus, din Magnus glæde).

I våbenhusgulvet er desuden nedlagt to halvfigursten, den ene over Anders Rasmvsen og hans to hustruer Kiesten Iensdatter og Helle Iensdatter, den anden over Peder Povelsen og hans hustru Maren Rasmvsdaater. Begge sten er af kalksten fra o. 1650.

PAUL BØRGE ERBS