Harlev Kirke

Harlev kirke ligger smukt midt i landsbyen Gammel Harlev på en lille banke i Århusdalen, omgivetaf enge og vandløb.Århus fjord siges i middelalderen at have strakt sig op til Skibby og Gl. Harlev. I biskop Erik Pontoppidans Den danske Atlas fra 1763-64 fortælles, at her kom samsingerne og tunøboerne sejlende for at få deres børn døbt i Harlev kirke »førend Aarhuus blev bygt«. Hvis det er rigtigt, er kirken måske bygget allerede i sidste halvdel af 1000-tallet, hvor Århus kan have været uden kirker efter Harald Hårderådes afbrænding af byen i 1051. Men en datering til 1100-tallet er nok mere sandsynlig.

Kirken består af romansk skib og kor af rå, kløvede marksten samt senmiddelalderligt tårn og våbenhus. Det smukke VÅBENHUS er ret enestående ved at være i barokstil efter en ombygning i 1756.

TÅRNET er genopbygget i 1862, efter at det under dramatiske omstændigheder var styrtet ned midt under en gudstjeneste året i forvejen. Lykkeligvis kom ingen noget til, selv om kirken den pågældende dag var fuld af mennesker i anledning af en konfirmandaltergang. Imod sædvane gik nemlig den dag de, der sad nederst i kirken, først op til altret, og mens de befandt sig dér, styrtede tårnet med et voldsomt brag ned og knuste den bageste del af kirken, så udgangen var blokeret. Menigheden blev skyndsomt reddet ud ad vinduet ved prædikestolen, da man var bange for, at hele kirken skulle styrte sammen.Samtidig med tårnet blev da også den smukke gamle korgavl med sine tre rundbuede blændarkader (magen til dem i Framlev) nedrevet og genopbygget (men nu uden blændarkader) og et nyt hvælv indsat i koret.

Kirkens romanske DØBEFONT er af nord-vestjysk bægerbladstype og forsynet med et sydtysk dåbsfad fra slutningen af 1500-tallet med en fremstilling af Maria med barnet.

ALTERTAVLEN fra 1592 har baldakin, og udsmykningen består af påmalede skriftsteder og i midten et oprindeligt maleri af den korsfæstede med Jerusalem i baggrunden og i siderne to herregårde, som  menes at være det ældste Tjele (t.h.) og det ældste Overgård ved Mariager Fjord (t.v.).

PRÆDIKESTOL OG HIMMEL i renaissancestil er fra o. 1600 og antagelig udført af den samme Morten Snedker, som har laver prædikestolen i Framlev kirke. I storfelterne er der malerier af Kristus og de fire evangelister.

Der er fundet spor af KALKMALERIER fra flere forskellige perioder. Fremdraget er et helgenbillede (af Sct. Catharina fra Alexandria?), som har indgået i en længere figurfrise på korets nordvæg fra ca. 1475. Fra samme tid er antagelig bladfrisen over triumfbuen og det sengotiske indvielseskors på skibets østvæg.

I 1961 fik kirken skænket et KIRKESKIB – en to meter lang model af skruefregatten »Sjælland«, som var et søsterskib til den endnu bevarede »Jylland«. »Sjælland« blev bygget i 1858 og var bevæbnet med 42 glatte kanoner. Det var van Dockums flagskib i Østersøeskadren og var med ved træfningen ved Rügen 17. marts 1864.

ORGELET er bygget i 1981 af Marcussen & Søn. Det har 8 stemmer fordelt på to manualer og pedal og har følgende disposition:Hovedværk:    Gedakt 8', Principal 4', Oktav 2', Quint 11/3'Svelleværk:    Spidsgambe 8', Rørfløjte 4',    Gedaktfløjte 2'Pedal:    Subbas 16'

I koret er ophængt en MINDETAVLE over provst Christian Lindemann, som var præst i sognene 1761-81. Tavlen fortæller, at Lindemann opnåede at blive jubellærer, hvortil krævedes, at man havde været præst i 50 år.

To PRÆSTERÆKKETAVLER er ophængt i tårnrummet. Siden reformationen har der kun været 16 præster i embedet – antageligt en af de korteste præsterækker i landet.

I våbenhuset er opstillet en ROMANSK GRAVSTEN dekoreret med processionskors, akantusblade, en løve (f.n.) og to fugle, der drikker af en krukke (f.o.). Desuden en renaissanceligsten, som indtil 1927 lå i skibets midtergang, sat over Søren Pedersen Leth til Harlevholm og hans to hustruer. I ligkapellet øst for kirken findes indmuret yderligere fem ligsten.

På skibets nordvæg hænger et EPITAFIUM fra 1587 over Genete Jacobsdatter Craigengelt, Hun var født i Skotland af grevelig Slect och Stame og blev som ganske ung gift med den danske adelsmand Mogens Lauritsen Løvenbalk til Tjele, som senere forstødte hende.Genetes tragiske skæbne er blevet behandlet af bl.a. digteren H. F. Ewald i en af hans historiske romaner, Den skotske kvinde på Tjele. Efter sin mands død købte hun Harlevholm, hvor hun endte sine dage gift med den ikke-adelige Hans Skriver.Hun døde her udi thet aar 1567 Søndag nest effter S:Laurentii om morgenen imellem 6 oc 7. Gud giffue hende en Glædelig opstandelse.

PRÆSTEGÅRDEN umiddelbart syd for kirken er en fredet bindingsværksbygning. Ældst er østfløjen fra 1670, mens den 40 m lange hovedfløj mod syd er opført 1732 af præsten Jens Jensen Harlev. Den oprindeligt fra 1757 stammende vestfløj, der rummer konfirmand- og mødelokale, er genopført efter en brand i 1984. Gården var oprindeligt firlænget, men nordlængen blev nedrevet i 1887.

PAUL BØRGE ERBS